Wednesday, August 29, 2012


På kanten af Nordjylland
står solen på et ben
og forventningsfulde blikke
mødes i generationer
for at bevidne magikerens værk
som hver gang går over i historien

I få sekunder
fastholder hovedpersonen sine tilskuere
og livet sættes på stand by
mens miraklet udspilles
i insisterende nærvær
medfødt talent
og uforklarelig udstråling

Med brede penselstrøg
spredes farverne
og et hjemmehæklet tæppe 
lægges kærligt over endnu en forestilling
hvor klapsalver og jubelråb er unødvendige

En guddommelig vuggevise er slut
og med en simpel gestus  
har skaberen lagt sine børn i seng