Monday, June 4, 2012




Da hun åbnede sit hjerte
spredte ti tusind fugle deres vinger
og satte kurs mod himlen

Sekundet efter
lød en kold og monoton lyd
ra ta ta ta ta ta ta ta ta ta
ligegyldigt og uinteresseret

Og så faldt de
en efter en
som drømme der forsvinder 
og aldrig tager form

Så hun trak sig
og hendes hjerte blev 
som geværet der skød
og mennesket bag

Hvad der skete derefter
ved jeg ikke
for den historie
mangler sin forfatter

Det sidste jeg hørte var
at hun havde
 låst døren
og besluttet sig for aldrig mere
at skrive

eller også var det 
at elske...

Skrevet første gang på detleise.blogspot.com